Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide om de her små, private salg, man kan lave via Den Blå Avis eller den lokale avis, er steget eller faldet her i de sidste par måneder. Corona-krisen må da have påvirket det. Men jeg ved det ikke. Og jeg kan heller ikke nogen steder finde tal på det. Måske er det ’hemmelige oplysninger’ som medierne ikke vil offentliggøre.

Mine trommer

Jeg har en idé om, at tallet er faldet. Måske nok, fordi at jeg har ofte læst den slags annoncer, og der står altid, at man kan komme og hente det eller det på det eller det tidspunkt efter forudgående aftale. Det var da sådan, at jeg fik mine trommer. Jeg havde længe gerne villet have et sæt trommer og havde også fundet et sæt, der var fint. Prisen var bare lidt for høj til, at jeg kunne være med.

Måske brugte

Derfor ledte jeg efter brugte trommer. Og en dag så jeg i en avis, at der var et sæt til salg. Annoncen lød: ”Køb trommer. Fejlkøb. Prisen kan forhandles. Ring til nummer det og det, og aftal med mig.” Og så var der en beskrivelse af trommerne. Da det var et trommesæt, som var meget tæt på det, jeg havde udset mig, ringede jeg annoncøren op, og vi fik en snak om pris, og hvornår jeg kunne afhente dem. Det var faktisk ret nemt. Ikke så meget, snak frem og tilbage. Mere sådan bare direkte: ”Hvad vil du give for dem? Hvornår kan du komme og hente dem?” Og sådan. Vi fik aftalt en rimelig pris, og jeg kunne komme og hente dem på et tidspunkt, der passede mig. Ham, der solgte, dem, ville bare af med dem. Da jeg kom ud for at hente dem hos ham, fik vi endnu en snak. Denne gang ikke om pris og hvornår. Men om, hvorfor han ville af med dem.

Fra ekskæresten

Han fortalte mig, at han ville af med dem, fordi det var nogle trommer, som hans ekskæreste havde købt til ham. Hans nuværende kæreste ville ikke have dem i huset. Han spiller heller ikke på dem så meget mere. Han har travlt med andre ting. Plus at de venter sig. Værelset, som trommerne stod i, skal laves om til børneværelse. Ok. Fint nok. Men noget af en rappenskralde at hooke op med. Kunne hun virkelig ikke acceptere, at han har ting fra et tidligere forhold? Nå, det er ikke mit problem. Så længe han er glad, og jeg er glad for trommerne, så er det vel den bedste ordning for alle. Normalt køber jeg jo alt hos Danguitar, ikke?

Hjemme igen fik jeg bakset alle kasserne med hele trommesættet i op i min lejlighed. Jeg måtte ned og op 4 gange. God motion. Men hold da op, hvor er det faktisk lækkert. Jeg fik stillet hele trommesættet op i mit værelse og har nu fuld knald på, når jeg øver mig. Høretelefonerne, som han gav mig med, som en lille gave, er bare superfede. Lyden kommer klart igennem. Og jeg forstyrrer ikke mine naboer.