Min bils undervogn

Min bils undervogn

Der er snart gået temmelig lang tid, siden jeg havde bilen til service. Det er på tide. Jeg skal lige lave en reminder til mig selv om det. Og mens jeg er ved det, så kan jeg også godt få lavet en reminder om, at bilen skal have rustbeskyttelse. Det er mindst 4 år, siden jeg fik det gjort. Hvis folkene fortæller mig, at bilen sagtens kan klare 6 – 8 år endnu, så sender jeg den til undervognsbehandling. Sidst jeg havde den til behandling, var det i Dragør. Denne gang bliver det i Odense. Jeg flyttede hertil for 2 år siden. Og jeg er glad for at bo i Odense. Dejlig by. Odense er ikke kun HC Andersen, kan jeg hilse og sige.

Undervognsbehandling i 5000

Mit lille problem er dog, at jeg ikke lige helt præcist ved, hvor der findes sådan et sted, der laver undervognsbehandling i Odense. Jeg har på fornemmelsen, at jeg har set et sted. Men jeg er ikke helt sikker. En ting ved jeg dog: Det sted, hvor min bils undervogn skal behandles, skal være et FDM-godkendt sted. Det kan godt være, at det kommer til at være lidt dyrere end andre steder. Men der, hvor jeg fik den sidste undervognsbehandling, var det ikke et godkendt værksted. Og jeg kan selv se, at det ikke er gjort helt godt. Der er nogle borehuller, som jeg ikke er glad for. Men det er for sent at rette op på nu. Jeg vil bare sørge for, at fremover, så får min bil det bedste, jeg kan give den.

Det er jo efterhånden en gammel bil. Gammel og elsket. Og lige nu er det bestemt ikke tiden til, at jeg skal til at lede efter en ny bil. Jeg ved godt, hvad for en bil jeg gerne vil have – men ærlig talt: Jeg har ikke råd til en stor BMW. Faktisk har jeg heller ikke brug for en stor og stærk bil. Jeg kører jo ikke så meget. Måske mindre end gennemsnittet. Jeg har bare brug for en almindelig familiebil, så jeg kan komme fra A til B, få kørt mine børn til skole, og deres aktiviteter mv. Bilen, jeg har nu, skal bare være sikker. Hele vejen igennem.

Jeg skal finde et rustcenter

Nå problemet med at finde et sted, hvor jeg kan sende bilen til undervognsbehandling i Odense, løser sig. Der findes jo heldigvis noget, der hedder Google. Og Google kan næsten alt. I første omgang handler det om, at bilen skal til service. Bagefter skal den synes. Og alt efter hvad de motor- og bilkyndige fortæller mig, tager jeg stilling til det med rustbeskyttelsen. Den tid, den sorg. Jeg vil ikke skabe problemer for mig selv lige nu. Det kan jo godt være, at jeg får at vide, at bilen ikke er egnet til sikker kørsel længere. Så skal den til autoophug. Jeg håber det selvfølgelig ikke. Men er der så mange fejl i bilen, at det bliver meget dyrt at få dem repareret, så kan det godt være, at jeg alligevel skal til at tænke på, hvad det vil koste mig at købe en ny bil.