# Ny viden om parterapi

> I 2025 blev 14.383 danske ægtepar skilt. Det er det højeste antal siden 2020, hvor tallet lå på 15.720, og efter fem år under 13.000 er kurven vendt. Tallene kommer fra Danmarks Statistik. Men der…

## Metadata

- URL: https://www.outcome-coaching.dk/ny-viden-om-parterapi.htm
- Markdown URL: https://www.outcome-coaching.dk/ny-viden-om-parterapi.md
- Published: 2026-08-18T14:47:04+00:00
- Modified: 2026-08-18T14:47:04+00:00

## Content

I 2025 blev 14.383 danske ægtepar skilt. Det er det højeste antal siden 2020, hvor tallet lå på 15.720, og efter fem år under 13.000 er kurven vendt. Tallene kommer fra Danmarks Statistik.

Men der findes en periode på femten måneder i dansk lovgivning, som næsten aldrig bliver nævnt, når man taler om parforhold og hjælp. En periode, hvor staten gjorde noget, ingen terapeut kan gøre: den tvang par til at holde pause.

Hvad skete der så?

## Da staten indførte en tvungen tænkepause

Den 1. april 2019 trådte en ny regel i kraft. Ægtefæller med fælles børn under 18 år, der var enige om at søge direkte skilsmisse, kunne ikke længere blive skilt med det samme. De skulle igennem tre måneders refleksionsperiode og gennemføre et obligatorisk digitalt læringsforløb om samarbejdet efter skilsmissen. Bagefter skulle begge bekræfte, at de stadig ville skilles. Ellers blev sagen henlagt, og de var fortsat gift.

Det var ikke terapi. Det var en bremse med lovhjemmel.

### Hvert tiende par ombestemte sig

Tal fra Familieretshuset viser, at 1.523 forældrepar havde gennemført en refleksionsperiode frem til 31. december 2019. 1.401 af dem genbekræftede ansøgningen. 122 gjorde ikke, svarende til omkring otte procent. Ser man på hele ordningens levetid, fra 1. april 2019 til 1. juni 2020, blev der bevilget 2.865 direkte skilsmisser efter refleksionsperiode, mens 311 sager blev henlagt, fordi parret ikke genbekræftede eller trak ansøgningen tilbage.

Omtrent hvert tiende par blev altså sammen efter tre måneders påtvunget stilstand.

Det lyder umiddelbart som et argument for at vente. Men læg mærke til, hvad tallet ikke rummer. Ingen af de par sad over for en fagperson. De fik et link i e-Boks og tre måneders kalendertid. Hvis så beskeden en indsats kan rykke hvert tiende par, hvad ligger der så i de øvrige ni? Det spørgsmål er kernen i professionel [parterapi i København](https://thepraxis.dk/parterapi-koebenhavn/) og i behandling af parforhold i det hele taget.

### Hvorfor ordningen blev afskaffet igen

Refleksionsperioden overlevede femten måneder. Med virkning fra 1. juli 2020 var den historie.

Kritikken kom fra fagfolk. Familieretsadvokat Karen Marie Jespersen fra NJORD Law Firm beskrev, hvordan klienterne oplevede ordningen som et urimeligt benspænd, og at en beslutning om skilsmisse sjældent er impulsiv. Flere organisationer pegede på, at perioden optrappede konflikterne i stedet for at dæmpe dem. Oven i det kom, at Familieretshuset på grund af sagsbehandlingstid ikke kunne levere den rådgivning, som ordningen ellers forudsatte.

Og der ligger den mest lærerige del af historien. Pausen blev givet. Hjælpen blev ikke. Uden hjælp fik konflikten tre måneder mere ilt.

*Tid er ikke en behandling.* Tid er en ramme. Hvad der sker inde i rammen, afgør alt. Det er også derfor, det betyder noget, om man sidder over for [en parterapeut i København, læs mere her](https://thepraxis.dk/parterapeut-koebenhavn/), eller om man blot lader kalenderen gå.

Præmissen ligger under arbejdet hos klinikker som The Praxis, der tilbyder [parterapi og psykoterapi i København K](https://thepraxis.dk/). Ikke et pusterum, men et sted hvor pausen bliver brugt til noget.

## Tallene, ingen sætter øverst på hjemmesiden

Har du søgt på emnet, har du mødt to påstande. At par venter seks år, før de søger hjælp. Og at omkring 70 procent oplever bedring. Begge stammer fra rigtig forskning. Ingen af dem fortæller dig det, du har brug for at vide.

### 70 procent gælder den dag, forløbet slutter

Tallet 70 til 73 procent kommer fra en gennemgang af emotionsfokuseret parterapi, som Susan Johnson og kolleger udgav i Clinical Psychology: Science and Practice i 1999. Det måler, hvor mange par der bevæger sig fra klinisk belastning til ikke-belastning. Målt ved afslutningen af forløbet.

En nyere metaanalyse ser på, hvad der sker bagefter. Rathgeber og kolleger gennemgik i Journal of Marital and Family Therapy 33 randomiserede forsøg med 2.730 deltagere i alt. Billedet ser sådan ud:

| Måletidspunkt | Effektstørrelse (g) |
| --- | --- |
| Ved afslutning af forløbet | 0,60 |
| Seks måneder efter | 0,44 |
| Tolv måneder efter (adfærdsorienteret parterapi) | 0,06 |

Kurven falder. Forfatterne fandt ingen sikker forskel mellem emotionsfokuseret og adfærdsorienteret parterapi, og de advarer selv om, at publikationsbias kan farve resultatet. Men mønsteret er svært at gå udenom: den store effekt måles, mens hjælpen stadig er i rummet.

Det er ikke et argument mod parterapi. Det er et argument mod at betragte den sidste session som en målstreg. Og det er grunden til, at et seriøst forløb sjældent handler om at løse den konkrete konflikt, I kom med.

### Hvad får effekten til at holde?

Svaret har mindre at gøre med metodenavne, end brancheretorikken antyder.

Det handler om, hvad to mennesker kan gøre uden terapeuten til stede. Kan de genkende deres eget mønster, mens det udspiller sig, og ikke først tre dage senere? Har de et sprog for det, der plejede at ende i tavshed? Kan den ene sige “jeg er ved at trække mig” i stedet for at trække sig?

Et forløb, der rydder op i den aktuelle konflikt, giver en god fornemmelse i et halvt år. Et forløb, der ændrer, hvordan to mennesker registrerer hinanden under pres, holder længere. Det er forskellen mellem **at få ryddet op og at lære at rydde op**.

## Hvornår er det for tidligt at søge hjælp?

Næsten aldrig. Men spørgsmålet er sjældent det rigtige.

### Fire spørgsmål i stedet for en tjekliste

De fleste artikler om emnet giver dig en liste over faresignaler. Problemet er, at symptomlister kan man forhandle med sig selv om. Prøv i stedet disse fire:

- Hvor lang tid går der nu, fra en konflikt begynder, til I finder hinanden igen? Er den tid blevet længere hen over det seneste år?
- Er der emner, I er holdt op med at tage op, fordi I kender udfaldet på forhånd?
- Taler I om hverdagen, eller taler I kun om logistik?
- Når du forestiller dig jer om fem år, ser du så to mennesker eller to kalendere?

Svarene siger mere om retningen end nogen opremsning af advarselstegn. Retningen er det interessante. Ikke tilstanden.

### Når den ene er klar og den anden ikke er

Det er den mest almindelige blokering, og den bliver sjældent behandlet ærligt.

Begge parters engagement betyder mere for udfaldet end valget af metode. Men engagement er ikke det samme som entusiasme. En partner, der møder op skeptisk og siger det højt, er lettere at arbejde med end en, der møder op høfligt og bliver stående udenfor. Skepsis kan man tale med. Høflighed kan man ikke.

Og hvis den ene siger helt nej? Så er individuel terapi ikke en nødløsning. Ændrer du din egen halvdel af et mønster, ændrer mønsteret sig, fordi det kræver to at holde det i gang. Det går langsommere. Det virker.

Refleksionsperioden blev afskaffet, fordi tre måneders stilhed ikke er hjælp. Den erfaring står stadig. Tager I selv pausen, er spørgsmålet ikke, hvor længe den skal vare, men hvad I fylder den med.